Tikøb skole 

Målsætning og principper

 

Udarbejdet og vedtaget

1996

 


 

 

Indhold 

Tikøb Skole og dens målsætning

Folkeskolen og dens formål

Skolebestyrelsens opgave

Undervisningen

Fællesarrangementer

Samarbejde mellem skole og hjem

Ønsker og forventninger til eleven,

til forældrene og til lærerne

Udvikling og rammer

Rygepolitik

Skoledistriktet

Efter 6. klasse

Skolen og nærmiljøet

 

 

Kære forældre til børn på Tikøb Skole !

Hvordan fungerer Tikøb Skole ?

Hvilke mål arbejder skolebestyrelsen mod ?

Vi vil her prøve at besvare disse spørgsmål.

Som det fremgår senere, er det skolebestyrelsens opgave at opstille en målsætning og udarbejde en række principper for den enkelte skole.

Folkeskoleloven giver selvfølgelig rammerne for den skolegang, danske børn skal følge; men den enkelte kommune og den enkelte skolebestyrelse kan, inden for lovens rammer, bestemme en hel del.

Skolebestyrelsen på Tikøb Skole har gennem en årrække fastlagt en række principper, der er retningsgivende for ledelsen af Tikøb Skole. Der vil dog altid være kompromiser og individuelle hensyn, der skal tages, og de tildelte ressourcer sætter endvidere automatisk deres begrænsninger. Det vil derfor altid være muligt at finde eksempler på forhold, der ikke lever op til principperne. Den fuldendte efterlevelse af højt satte principper vil hverken børn, forældre eller skole kunne leve op til.

Det er opbygget således, at det mål, skolebestyrelsen har fastsat for Tikøb Skole, står forrest, herefter kommer så folkeskolelovens formål samt en beskrivelse af skolebestyrelsens opgave. Til sidst kommer de principper, skolebestyrelsen har udarbejdet for Tikøb Skole.

Der er udarbejdet principper for en række forskellige områder: 

  •       Undervisningen
  •       Fællesarrangementer
  •       Samarbejde mellem skole og hjem
  •       Ønsker og forventninger til eleven , forældrene og lærerne
  •       Udvikling og nytænkning
  •       De fysiske rammer
  •       Rygepolitik
  •       Skoledistriktet
  •       Efter 6. klasse
  •       Skolen og nærmiljøet

Da skolebestyrelsen skal overholde folkeskoleloven og de rammer Byrådet har fastsat, er hvert afsnit opdelt i følgende afsnit:          

Et grundlag - der beskriver de rammer, der er givet på forhånd.                                                                                        

Principper - vedtaget af skolebestyrelsen                                                                                                                             

Praksis - således som lærere og ledelse p.t. har valgt at opfylde disse principper.

Det vil være sådan, at de fastsatte rammer og principper altid vil give skolen og lærerne mulighed for at vælge forskellige måder at opfylde kravene på. Dette er nødvendigt, fordi klasserne er forskellige, børnene er forskellige, lærerene er forskellige, og der kommer hele tiden nye ideer og nye fremgangsmåder.  Undervisningen skal kunne tilpasses efter disse forhold.

Folkeskoleloven er gældende i en lang årrække, lige indtil Folketinget vælger at lave den om. Skolebestyrelsens principper vil også være gældende over længere tid, men kan da ændres af den til enhver tid siddende skolebestyrelse. Skolens måde at arbejde på kan hele tiden ændres, blot kravene opfyldes. Denne pjeces beskrivelse af, hvordan skolen udmønter principperne i praksis, er således eksempler på, hvordan man gør lige nu, og ikke nødvendigvis, hvordan det vil ske om et halvt eller et helt år.

Det er skolebestyrelsens håb, at pjecen vil give et godt indtryk af arbejdet på Tikøb Skole.

 

Tikøb skole og dens målsætning

Tikøb skole er en af Helsingørs mindste og mest velholdte skoler. Skolen har kun én klasse på hvert klassetrin, og eleverne kan gå på skolen fra børnehaveklasse til og med 6.  klasse. Der går ca. 140 elever på skolen, og der er ansat omkring 15 lærere/pædagoger. Skolens størrelse betyder, at der kan skabes en meget tryg ramme omkring eleverne. Alle elever kender alle lærere og omvendt. Størsteparten af eleverne kommer fra nærmiljøet og kender hinanden allerede fra førskolealderen.

Tikøb skole har mange traditioner og fælles aktiviteter på tværs af klasser og aldersgrupper.

Tikøb skole ligger midt i Tikøb by, der er omgivet af marker, skove og søer. Dette giver gode muligheder for arbejde ude i naturen, og det benyttes i stor udstrækning.

Forældrene har et stort kendskab og nær kontakt til skolen og lærerne. Desuden danner skolen rammen omkring mange aktiviteter i lokalsamfundet, bl.a. kulturelle og sportslige.

 

 

Målsætning

Med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger er det målet at udvikle barnet såvel fagligt som personligt, således at:

                       Barnet i sin skoletid lærer mest muligt

                       samtidig med,

   at barnet har det bedst muligt.

Gennem gode sociale relationer, en harmonisk dagligdag og en alsidig undervisning er det målet at give den enkelte elev glæden og lysten til at lære for hele livet.

Det er endvidere en målsætning for Tikøb skole, at den, i så vid udstrækning som muligt, skal leve op til folkeskolelovens formål

 

Folkeskolen

Tikøb Skole er en folkeskole, og er derfor omfattet af den lovgivning, Folketinget har vedtaget. Den nuværende lov om folkeskolen trådte i kraft d. 1. august 1994, og heri kan man finde de rammer, der er gældende for arbejdet i og omkring folkeskolen.

 

Folkeskolens formål

§ 1.  Folkeskolens opgave er, i samarbejde med forældrene, at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.

stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

 

Skolebestyrelsens opgave

Folkeskoleloven giver nogle fælles rammer for undervisningen af alle elever i den danske folkeskole.   

I kommunerne kan man så indskrænke denne ramme ved at lave fælles regler for alle skoler indenfor kommunen.                     

Indenfor de rammer, kommunen har sat, kan skolebestyrelsen ved den enkelte skole så fastsætte sin målsætning og sine principper.

Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, f.eks. for undervisningen, skole-hjemsamarbejdet, fællesarrangemen-ter.

Skolebestyrelsen godkender skolens budget og undervisningsmidler. Desuden fastsætter skolebestyrelsen skolens ordensregler.

Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolen, dvs. om skolen følger de regler og rammer, der er bestemt i såvel folkeskoleloven, kommunen og skolebestyrelsen.

Skolens leder har ansvaret for, at skolens undervisning lever op til folkeskolens formål inden for de rammer, byrådet har fastlagt.

Skolens leder skal endvidere sørge for, at de principper, skolebestyrelsen har fastsat, efterleves og udmøntes.

Det betyder, at man i dag ikke kan finde skoler, hvis hverdag er ens, ikke engang inden for samme kommune.

  

Undervisningen

 

Grundlag

I folkeskoleloven har man valgt at tage udgangspunkt i såvel klassen som i den enkelte elev. Der er krav om, at undervisningen i højere grad end tidligere tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Målet er, at lærer og elev løbende samarbejder om at fastlægge de mål, eleven skal arbejde på at nå, og at elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål.             Lærerne skal desuden sikre, at alle elever stilles over for nye udfordringer, både intellektuelt, følelsesmæssigt, socialt og med hensyn til opbygning af værdier og holdninger.

Lærerne skal løbende vurdere elevernes udbytte af undervisningen, og så vidt det er muligt, skal eleven være med. Formålet med denne vurdering er at informere klassens øvrige lærere, eleven og dennes forældre om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat. Denne vurdering danner så baggrund for planlægningen af undervisningen for den kommende periode, såvel den faglige som den tværfaglige.

 

Principper

1.       Undervisningen i de enkelte fag skal vekselvirke med undervisning i tværgående emner og problemstillinger dvs. en tværfaglig undervisningsform.

2.       Undervisningens mål skal være at give eleverne den basisviden, som læseplanerne angiver. Eleverne skal også have en sådan forståelse af denne viden, at de kan anvende den både teoretisk og praktisk.

3.       Der skal lægges særlig vægt på de musiske og kreative fag, dels som et væsentlig led i den  faglige indlæringsproces, og dels for at udvikle den kreative side af ethvert menneske.

4.       Der skal sikres en høj elevaktivitet i timerne, hvilket kræver, at der skabes en forståelse og ansvarsfølelse hos den enkelte elev såvel over for egen indlæring, som overfor de øvrige elevers mulighed for indlæring. Der skal sikres mulighed for, at lærer og elev kan tilrettelægge elevens arbejde med udgangspunkt i elevens forudsætning. En væsentlig måde at nå dette på er den individuelle lærer-elevsamtale.

Der skal ske en koordinering af undervisningsplaner og -midler i forhold til Grydemoseskolen, således at overgangen til ny skole kan ske mest hensigtsmæssigt og kontinuerligt.


                                                                                                                                                         

Praksis

Ved planlægning af skoleåret udtaler lærerne for hver enkelt klasse sig om, hvad netop den klasse har brug for m.h.t. undervisnings-timer, to-lærertimer, specialundervisning m.m. På denne baggrund fordeler skoleinspektøren de tildelte undervisningstimer.

Når arbejdet fordeles mellem lærerne, bliver der sørget for, at de enkelte klassers lærerteam rummer personer, der kan dække de enkelte fag og emner, klassen skal have. Der skal være både faglig og menneskelig kompetence til at opfylde de opstillede mål og principper.

Hvert lærerteam har skemalagt fælles forberedelsestid, det vil sige et fast tidspunkt på ugen, hvor man mødes, drøfter klassen og den enkelte elev, evaluerer den undervisning, der har fundet sted, planlægger den kommende periodes undervisning i store træk og fordeler arbejdsopgaverne imellem sig. Her foregår også løbende pædagogiske diskussioner om, hvordan det går, hvad der skal gøres anderledes, forbedres og udvikles. Her kastes nye ideer på bordet, og nogle af dem - de bedste eller de (økonomisk) mulige bliver ført ud i livet!

Det er ikke kun klassens faglige arbejde, der drøftes, men også fællesskabet, den sociale dimension, børnenes trivsel, deres pligter og rettigheder, deres måde at være sammen på. Derved kan undervisningen tilrettelægges, så den i videst muligt omfang tager hensyn til det enkelte barn, hele barnet og alle børnene!

På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Dette gøres ved regelmæssige elevsamtaler. For tiden bruges forskellige former for samtaleark på de forskellige klassetrin.

Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisningsmidler, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Klassens lærere og fagudvalgene vælger og indkøber undervisningsmidler indenfor de af Skolebestyrelsen godkendte rammer. Begrebet undervisningsmidler omfatter, udover boglige materialer, audiovisuelle materialer samt undervisningsmidler i elektronisk form.

Da skolens budget ikke muliggør anskaffelse af hele bredden af undervisningsmidler, har skolebiblioteket en vigtig rolle m.h.t. formidling og vejledning i forbindelse med lån af supplerende materialer fra eksterne samlinger, f.eks. Amtscentralen og Pædagogisk Central.

Skolebiblioteket understøtter undervisningen i alle fag og på alle klassetrin.

På skolebiblioteket er der indrettet 9 elev-EDB-arbejdspladser, som bruges dagligt i undervisningen i alle fag. Heraf er én arbejdsplads forsynet med en multimedie-EDB-maskine. I forbindelse med skolebiblioteket er endvidere indrettet et lærer-arbejdsrum, og der arbejdes med planer for indretning af et medieværksted. Skolen råder p.t. over 2 gruppe-arbejdsrum.

Folkeskolelovens krav vedr. undervisningsdifferentiering og nye arbejdsformer medfører behov for flere gruppe-lokaler, således at gruppestørrelsen kan varieres efter undervisningssituationens behov.

Lærerne søger til stadighed efteruddannelseskurser på PC, AC, DHL, m.v. Skolens Ø-timepulje til efteruddannelse fordeles udfra ledelsens vurdering af skolens behov, ligesom ansættelse af nye lærere skal tilgodese skolens behov m.h.t. faglige og menneskelige kompetencer.

FUR og SUR definerer hvert år satsningsområder, som man ønsker at støtte med udviklingsressourcer. Tikøb Skole søger til stadighed udviklingsmidler, som passer til skolens behov, f.eks.:                     

1996-97: 4. klasse: mulighed for at arbejde projektorienteret og i højere grad komme “ud af huset”.

1995-96: 4.-5. klasse: “EDB som redskab i det personlige projekt”.

                                  1. kl. & Børnehuset: “Samarbejde på tværs af forvaltninger”.

1993-95: 2.-3.-4. klasse: “Bogstav, musik og bevægelse”. - en styrkelse af elevernes motoriske færdighede som led  i læseindlæringen.                                                                                                                                  

 

 Fællesarrangementer

 

Grundlag

Folkeskoleloven omtaler fællesarrangementer for eleverne i skoletiden som en del af skolens opgave for at opfylde folkeskolens formål.

Her er nævnt fællesarrangementer, så som emneuger, lejrskoler, ekskursioner, praktik m.v.

 

Princip

Der skal være et vist omfang af traditioner på skolen, som eleverne igennem skoletiden kan genkende og fastholde i en rytme.

1.       Det er vigtigt, at eleverne lærer at opleve, indlære m.m på tværs af klassetrin.                                                        

 2.       Det skal sikres, at eleverne får oplevelser og indlæring andre steder end på skolen.                                                        

3.       Der skal tilstræbes fællesarrangementer, hvor forældrene har en aktiv rolle.

 

Praksis

Samordnet indskoling bh.kl. 1. kl. og 2. kl.

Det kan være et fællestema, f.eks. børn i gamle dage, en fælles idrætsdag eller et eventyrløb.

Der er temadage og emneuger for hele skolen, hvor børnene arbejder sammen helt på tværs af klassetrin.

Lejrskoler: 4 gange i skoleforløbet, heraf en fælleslejrskole ca. hvert fjerde år.

Traditioner:

Morgensang for hele skolen hver dag. Eleverne kan være med til at vælge, og der lægges plan for en måned af gangen.

Motionsløb, som altid finder sted den sidste dag før efterårsferien

Skolefest en gang årligt. 6. klasse spiller skolekomedie, og deres forældre er som regel med til at fremstille kulisser og dragter.

Luciaoptog 13. december ved 5.klasse.

Juleafslutning i kirken, og derefter hygge i klasserne.

Fastelavn: Vi slår katten af tønden.

Sommerferieafslutning: Forskelligt indhold, men vi ringer altid ferien ind på den gamle skoleklokke fra 1912.

 

 

Samarbejde mellem skole og hjem

 

Grundlag

Folkeskoleloven har flere paragraffer, der omtaler samarbejdet mellem skolen og hjemmene. Det drejer sig f.eks. om forældremøder, forældrekontaktlærere, skoleblade m.m.

Loven lægger op til, at den enkelte skole selv bestemmer, hvordan dette samarbejde skal foregå, derfor står der, at skolebestyrelsen fastsætter principper på dette område.

Det er skolens opgave regelmæssigt at underrette forældrene og eleverne om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Skolebestyrelsen fastsætter også her principper for hvordan.

I folkeskoleloven er der også bestemmelser, der omfatter elever og forældre.

Elever og forældre skal samarbejde med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

 

Principper

1.       Samarbejdet mellem skole og hjem skal prioriteres højt, idet et godt samarbejde er forud-sætningen for, at den enkelte elev får mest muligt ud af sin skolegang, såvel fagligt som menneskeligt.

2.       Skole/hjem samarbejdet skal have eleven i centrum og bygge på gensidig tillid, åbenhed og respekt lærere, forældre og elever imellem.

3.       Forældrene skal løbende orienteres såvel skriftligt som mundtligt om elevens udbytte af undervisningen, samt om hvordan eleven trives i klassen og på skolen. Forældrene skal også orienteres om, hvordan eleven samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens for-mål.

4.       Forældrene skal løbende orienteres om formål og mål med undervisningen i de forskellige fag og obligatoriske emner.

5.       Forældrene skal løbende informeres om, hvad der sker på og omkring Tikøb Skole.

 

Praksis

Forældrene bliver på det første forældremøde i hvert skoleår skriftligt og mundtligt orienteret om formål og mål med undervisningen i de forskellige fag og obligatoriske emner.

Omkring den enkelte elev:

skole/hjem samtaler (såvel på skolen som hjemme), hvor forældrene orienteres om den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Dette kan ske ud fra en elevsam-tale, som kan være fremkommet på grundlag af et skriftligt oplæg. Her kan for-ældrene stille spørgsmål til den enkelte elevs udviklings- og indlæringsproces, og her har lærerne mulighed for at blive orienteret om eleven og elevens tilværelse uden for skolen

                     

Omkring klassen:

Forældremøder med forskelligt indhold, der handler om klassen som helhed. Her orienterer lærerne bl.a. om årets undervisningsplan og om, hvordan klassen fungerer socialt. Her kan lærere og forældre drøfte, hvordan de samarbejder om at opfylde folkeskolens formål, og her kan forældre drøfte fælles “problemer” omkring børnene. F.eks. lommepenge, sengetider, børnefødselsdage, trivsel m.m.

Klassearrangementer,hvor elever, forældre og lærere foretager sig noget sam-men, for at fremme det sociale liv i klassen.

Orienterende skrivelser,fra hvert lærerteam om, hvad der skal foregå i den kommende tid i og omkring klassen, og hvad formålet er med dette.

Omkring skolen:

Det grønne månedsnyt.

Møder for forældre fra alle klasser eller enkelte klassetrin, om aktuelle emner.

 

Ønsker og forventninger

Til eleven, til forældrene og til lærerne

 

Grundlag

Folkeskoleloven siger, at elever og forældre skal samarbejde med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

Folkeskoleloven siger også, at det er forældrenes pligt at sørge for at deres børn passer deres skolegang, idet alle elever , der er optaget i skolen har pligt til at møde til undervisningen. Dette gælder også for elever i børnehaveklassen.

For lærerne forudsættes det, at de tilrettelægger undervisningen således, at den lever op til folkeskoleloven.

 

Skolebestyrelsen henstiller derfor til:

 

Eleverne

At de lever op til deres ansvar.

Eleven har selv ansvar (stigende med alderen) for at passe sin skolegang og medvirke aktivt til, at undervisningen kan gennemføres til gavn for eleven selv og hele klassen.

Eleverne har medansvar for at overholde normal god ro og orden, samt for at passe på egne og andres ting.

Eleverne har desuden medansvar for et socialt godt forhold til kammerater og lærere.

 

Forældrene

At alle aktivt medvirker til et frugtbart samarbejde mellem skolen og hjemmet, der bygger på gensidig tillid, åbenhed og respekt. Derved skaber vi glade og trygge elever, som kan lide at gå i skole, og som oplever en god sammenhæng mellem hjemmet og skolen

At forældre bør udvise solidaritet og forståelse over for barnets skole, således at barnet ikke oplever en loyalitetskonflikt.

At man som forældre går aktivt ind i og er interesseret i barnets arbejde, - og vise denne interesse i hverdagen f.eks. ved at inddrage/orientere barnet i sit eget arbejde.

Det må ligeledes være forældrenes ansvar (ikke opgave) at eleverne møder på skolen forberedt til undervisningen dvs. udhvilede, veloplagte, tasken er pakket, eleverne er udhvilede, veloplagte, er forberedte og kommer til tiden.

 

Lærerne

At man som lærer har lyst til at arbejde med børn og forældre med de krav og forventninger, nutidens børn og forældre har.

At man som lærer har lyst til hele tiden at omstille sig og uddanne sig til de nye ting.

At man som lærer vil samarbejde med de øvrige lærere, forældre og elever om at opfylde de krav, der er opstillet i folkeskoleloven.

                                                                                                                                                   

Udvikling og nytænkning

 

Grundlag

Undervisningsministeriet har et Udviklingsråd for Folkeskolen (FUR).

Helsingør kommune har som så mange andre kommuner et lokalt udviklingsråd, kaldet Skolernes Udviklingsråd - (SUR).

Dette for at skolevæsenet kan afprøve forskellige ideer med henblik på, om de skal indføres generelt i folkeskolen/kommunen.

Hvert år udsender såvel FUR som SUR en liste over de områder, man ønsker udviklet. Både FUR og SUR har afsat ressourcer (omdannet til arbejdstid for lærerne og til en evt. forøgelse af elevernes timetal), som skolerne kan søge om i forbindelse med en ansøgning om udviklingsarbejde.

Skolebestyrelsen indstiller disse forsøgsansøgninger.

 

Princip

Tikøb Skole skal løbende deltage i en pædagogisk og faglig udvikling.

Tikøb Skole skal på målrettede områder gå ind i udviklingsarbejde, som kan medvirke til at videreudvikle de gode sider af den lille skole.

 

Praksis

Med udgangspunkt i diskussioner i de enkelte lærerteams, Pædagogisk Råd, orientering fra kursusforløb og den nye folkeskolelov, udvikles der ideer til indsatsområder for udvikling og nytænkning på Tikøb Skole. Hvis det er relevant, søges der støtte fra Udviklings-råd for Folkeskolen (FUR), samt Skolernes Udviklingsråd (SUR).

Eksempler på nye tiltag er: Elevsamtaler/elevevaluering, nye måder at holde forældremøder på, samarbejde mellem lærere og elever, lærerteams, faglighed i den tværfaglige undervisning, undervisning i værksteder, mindre fagopdeling i perioder, projektarbejde.

Megen udvikling starter hos læreren. Derfor er det vigtigt, at der gives mulighed for efter/videreuddannelse for den enkelte lærer.

                                                                                                                                                         

De fysiske rammer

 Grundlag

 Tikøb Skole går for af være den skole i Helsingør Kommune, der har den højeste bygningsmæssige standard, i daglig tale kaldt “Tikøb standard”.

Skolen har en gammel del, der i dag anvendes til lærerværelse, kontor, kantine, bibliotek og specialundervisningen. Der er en ny del med klasseværelser og faglokaler og en gymnastiksal.

Endelig er der en “ midlertidig” barak-tilbygning med klasseværelser og naturlokale.

Skolen forvalter selv de afsatte midler til vedligeholdelse af bygningerne, samt de midler, der er afsat til elektricitet, vand og varme. Det betyder, at hvis der kan spares på disse poster, så kan der blive flere midler til andre formål- og omvendt.

 Den daglige rengøring af bygningerne er udliciteret til Forenede Rengøring og er derfor uden for skolens ansvarsområde.

 

Princip

Hver klasse skal have deres eget klasselokale, som de kan indrette i  samarbejde med klasselæreren.                                            Skolen skal have lokaler, der er indrettet til undervisningen efter den gældende folkeskolelov.                                                     Møblerne skal være tilpasset den enkelte og skal give en god arbejdsstilling for såvel elever som for lærerne.                         Bygningerne såvel indvendigt som udvendigt skal fremstå i pæn stand.                                                                                      Vand og energiforbruget skal holdes på et lavt niveau. 

 

Praksis

Eleverne får deres eget bord og stol, som de er ansvarlige for.                                                                                                   Indtil alle eleverne har fået nye borde og stole, indkøbes et sæt møbler om år                                                                        Eleverne stilles til ansvar i forbindelse med ødelæggelse af skolens inventar og bygninger.

 Ud over de almindelige klasseværelser findes der på skolen p.t. følgende lokaler:

                      Natur/teknik/fysik

                      Sløjd/billedkunst

                      Hjemkundskab

                      Håndarbejde/musik

                      Bibliotek

                      Mindre rum til gruppe/hold-undervisning

                      Lærerarbejdsrum

Pedellen og Inspektøren tilser bygningerne 6 gange om året indvendig, og 4 gange om året udvendig.                                          Skader udbedres så vidt muligt straks.

Der spares på vand, og olie gennem energibesparende installationer.

Der er tæt samarbejde med Teknisk Forvaltning om vedligeholdelse af skolen.

 

 

Rygepolitik

 

Grundlag

Lov om røgfri miljøer

“Hver kommunalbestyrelse og hvert amtsråd fastsætter med virkning senest fra den 1. januar 1996 bestemmelser om røgfri miljøer på kommunale og amtskommunale arbejdspladser og sygehuse, i kommunale og amtskommunale uddannelsesinstitutioner, dag og døgninstitutioner, transportmidler og lignende samt i kommunale og amtskommunale lokaler, hvortil offentligheden har adgang.”

Helsingør Byråd har på sit møde den 14.08.1995 vedtaget, at tobaksrygning ikke er tilladt under møder i Byråd, Udvalg, Råd, Nævn og Kommissioner, jf. lovens bestemmelser for møder i den statslige forvaltning.

 

Princip

Eleverne må ikke ryge på skolen.

På Tikøb Skole må der ikke ryges i lokaler, hvor børn har deres daglige gang.

Der må ikke ryges hvor elever er til stede.

Der kan dispenseres af skolelederen.

I de tilfælde hvor der må ryges, skal det ske under hensyntagen til andre mennesker.

 

Praksis

Der må ryges på gangene, efter eleverne har forladt skolen, hvis der udluftes.

Der må ikke ryges under møder og i lokaler hvor møder afholdes. Der skal holdes pauser med passende mellemrum, hvor rygere kan forlade lokalet for at ryge.

Rygning alle andre indendørs steder på skolen er forbudt hele døgnet.

Praksis drøftes 1 gang årligt.

 

Skoledistriktet

 

Grundlag

Helsingør kommune har, i henhold til folkeskoleloven, fastlagt skoledistrikter for kommunen.

Tikøb Skole´s skoledistrikt er arealmæssigt stort. Det omfatter udover Tikøb by, Plejelt, Bøtterup, Harreshøj. Langesø, Såne, Jonstrup, Kathøj, Tinkerup, Abelund, Bistrup og Risby.

 

Princip

Tikøb Skole skal principielt virke indenfor det fastlagte skoledistrikt, men med en åbenhed overfor især at modtage elever fra skole-distriktets randområder, Saunte, Borsholm, Kvistgård, Havreholm og Gurre, idet der er et ønske om at opnå klassekvotienter på minimum 15 elever.

Tikøb Skole skal generelt være åben overfor at modtage børn fra andre skoledistrikter, især hvis der er særlige forhold, der taler for, at disse børn vil trives bedre på en lille skole.

 

Praksis

Da skoledistriktet rummer så få børn i den skolesøgende alder, er der tale om store udsving mellem de enkelte årgange.                  Det ønsker vi udjævnet, og arbejder løbende for, at børn fra de tilstødende områder:

Kvistgård, Havreholm, Borsholm og Saunte, kan tilbydes skolegang på Tikøb Skole med betalt transport.

For skoleåret 96/97 har der været en aftale med Hornbæk Skole omkring indskrivning af elever til børnehaveklassen, idet Tikøb Skole har en lille årgang, og Hornbæk Skole har en stor årgang

 

Efter 6. klasse

Grundlag

Tikøb Skole har klassetrin op til 6. klasse. Grydemoseskolen i Espergærde er overbygningsskole til elever i Tikøb Skole, dvs. at Grydemoseskolen skal optage elever fra Tikøb Skole på 7., 8. og 9. klassetrin

 

Princip

Der skal tilstræbes et kontinuert samarbejde med Grydemoseskolen om såvel undervisningsmidler, klassedannelse og fælles-arrangementer.                                                                                                                                                                       Der skal foreligge handleplan for samarbejdet imellem de to skoler med henblik på at sikre en god overgang fra 6. klasse til 7. klasse.                                                                                                                                                                                     Det skal tilstræbes at Tikøbeleverne stilles lige med Grydemosens elever ved dannelse af 7. klassetrin.                                          Der skal tilstræbes en god information af såvel elever som forældre om overgangen fra Tikøb Skole til Grydemoseskolen i så god tid, at misforståelser og misinformation undgås.

 

Praksis

Skolebestyrelserne og de Pædagogiske Råd på henholdsvis Tikøb Skole og Grydemoseskolen har sammen udarbejdet et regelsæt i forbindelse med overflytningen af elever fra Tikøb Skole.

Efter at dette regelsæt havde fungeret i to år, har man tilpasset det på baggrund af de indhøstede erfaringer, og regelsættet ser nu således ud:

·       Klasserne brydes op - to nye dannes. Eleverne tages med på råd, idet de skal aflevere ønsker med hensyn til kommende klassekammerater. Klasselærerne fra henholdsvis Tikøb Skole og Grydemoseskolen deltager i klassedannelserne.

·       Klassedannelserne skal være på plads inden vinterferien. Orienteringsmøde for forældre og elever til kommende 7. klasser afholdes efter vinterferien på Grydemoseskolen

·       De nye 7. klasser kan i forbindelse med fordeling af klasser og fag søges af alle lærere.

·       Der afholdes møde for 6. klasses forældre i starten af skoleåret.

De to skoler samarbejder løbende om en lang række ting så som, hvilke bogsystemer vi arbejder efter, hvilke fag, tværfaglige og obligatoriske emner, der tages ind i 6. klasse.

Der er en besøgsordning mellem de to skoler, som især koncentrerer sig om 6. klasse p.t. Denne ordning har til formål, at eleverne lærer hinandens skoler at kende, og at de lærer nogle af de kommende klassekammerater at kende.

Enkelte klasser har etableret denne kontakt tidligere og har deltaget i f.eks. teaterforestillinger, julehygge idrætsarrangementer m.m.

Skolebestyrelserne udveksler løbende materialer, og Tikøb Skoles skolebestyrelse har en stående invitation til at deltage i, og komme med punkter til skolebestyrelsesmøderne på Grydemoseskolen.

   

Skolen og nærmiljøet

 

Grundlag

Tikøb Skole er et naturligt samlingssted for det brede og aktive fritids- og kulturliv i og omkring Tikøb by.

Tikøbs mange foreninger har basis i skolens lokaler og anvender skolen som teater, værksted, køkken, kantine, sanglokale, mødested, festsal, skydekælder, skolegård og idrætshal osv.

Fritidsloven indeholder regler om at en kommune skal stille lokaler til rådighed for f.eks. aftenskoleaktivitet, foreninger m.m.

 

Princip

Tikøb Skole skal være åben overfor aktiviteter i lokalmiljøet og i vid udstrækning give rum for et mangfoldigt kulturliv.

Enkeltstående private lokaleudlån må prismæssigt ikke konkurrere med idrætsforeningen

 

Praksis

I undervisningen benytter skolen sig af det tætte kendskab til byens foreninger og borgere, idet vi i det omfang det er muligt, inddrager foreninger og enkelt borgere i undervisningen.

Med de mange brugere af skolens lokaler er et tæt samarbejde vigtigt. Skolen har løbende kontakt med Kultur og Fritidsforvaltningen og byens foreninger.

De faste brugere (foreninger, musikskole og aftenskolehold) får tildelt lokaler via Kultur og Fritidsforvaltningen. Der skal ansøges hvert år, og der betales mellem 5 og 15 kr. i timen alt afhængig af lokalets størrelse.

Familiehuset kan bruge skolens lokaler, når skolen ikke bruger dem til undervisning, og aftaler hvert år i juni/juli med skoleinspektøren, hvilke tidspunkter de kan få skemalagt for kommende skoleår. Hvis Familiehuset har brug for at låne et lokale en enkelt dag, aftales dette blot med skolens kontor.

Skolen afholder 1-2 brugermøder om året med skolens faste brugere, hvor vi drøfter aktuelle spørgsmål og problemer f.eks. omlægning af undervisning i forbindelse med dilettantforestilling, uddeling af materialer om byens foreninger (p.t. uddeles en pjece udarbejdet af foreningerne til tilflyttende elever og deres familier).

På mødet i september laves der aftaler om samarbejdet for den kommende tid mellem TIF og idrætslærerne, brugerne af skolekøkkenet og hjemkundskabslærerne, 6. klasses klasselærer og dilettanten, Familiehuset og lærerne i billedkunst ........

Skolen har en samling af audiovisuelle midler, som byens foreninger kan låne via skolebiblioteket.